logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus med tilmelding - I dag 14.00 - 15.00
Brolandvej 14, Bullerup, 5320 Agedrup
Solid villa med spændende plantetegning, mange muligheder og egen åløb i haven

Solid villa med spændende plantetegning, mange muligheder og egen åløb i haven

Nøglerne til Brolandvej 14 i hjertet af Bullerup giver jer ikke blot et mulighedsfyldt hjem, men en have ud over det sædvanlige. Der er tale om en arkitekttegnet murstensvilla fra 1997, der er specialbygget efter sælgers ønske og i de bedste materialer, ligesom der er tænkt over plantetegningen, der sikrer et lyst, velindrettet hus fyldt med muligheder for de næste ejere. Som en detalje er der ingen dørtrin i hele boligen.

Den nydelige, røde murstensvilla er godt placeret på en 1.354 m2 stor hjørnegrund på en lukket stikvej med rolige naboer. Ved ankomst parkeres bilen i den brede indkørsel med småsten, der leder hen til hoveddøren. For enden venter også en praktisk carport med både port og ekstra opmagasinering til cykler, haveværktøjer og andre ting.

Det buede indgangsparti åbner op til et hjem på 131 m2 fordelt i ét plan. I træder ind i en entré kombineret med et bryggers, hvor der både er plads til vasketøjsfaciliteter, overtøj og alle andre nødvendigheder. Videre venter et stort køkken-alrum med en karnap, hvor dobbeltdørene åbner ud til denne skønne have.

Tilstødende er den rummelige stue med plads til både spisebord og bløde møbler nær karnappen, der lukker masser af lys ind. Franske døre leder til hjemmets to værelse og badeværelset, der gør sig særligt bemærket med hvælvet åbning til det store bruseafsnit og den specialfremstillet håndvask, der nemt kan justeres i højden.

Mulighederne er mange, så hvis I ønsker at gentænke planløsningen og udnytte hjemmets kvadratmeter på en anden måde, er det absolut en mulighed.

Udenfor tilbringes de lune måneder i den solrige, veletablerede have med græsplæne, bede og træer, så det nærmest føles som en hel oase. Som en helt unik tilføjelse løber Vejrup Å langs den ene side af haven, hvilket skaber en helt særlig stemning.

Slutteligt mangler I blot at udforske kvarteret, der byder på én af de bedste placeringer i hele Bullerup. I er kun 20 meter fra Agedrup Skole, som børnene ikke behøver krydse nogle veje for at komme til. I er heller ikke mange meter fra børnehaver, vuggestue og dagplejere, ligesom indkøb er lige om hjørnet.

Nærområdet er en fantastisk kombination af naturen med skoven som nabo, trygge stisystemer overalt og forskellige butikker. Naboskabet er ligeledes i højsæde med forskellige aktiviteter året rundt som loppemarked ved Butikstorvet, Halloweenfest og juletræsbestanding for blot at nævne et par stykker. Agedrup og Bullerup er perfekt placeret i smørhullet mellem Kerteminde og Odense, ligesom der er nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet, som bringer pendlerne videre rundt i verden.

Økonomi
Pris
1.995.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
10.792 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
8.664 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.780 kr.
Nicky Eckhardt
Indehaver, Ejendomsmægler MDE