logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Åbent hus med tilmelding - Tirsdag 28. juli 08.00 - 15.00

Musvågevej 20, Nordenhuse, 5800 Nyborg

Sjældent udbudt fritidsejendom med unikke faciliteter

Nogle sommerhuse har en god beliggenhed. Andre har masser af plads. Få kan tilbyde begge dele – og næsten ingen kan samtidig præsentere en privat tennisbane, direkte adgang til stranden, to annekser og en af områdets mest spektakulære naturgrunde. Denne ejendom er skabt til dem, der ikke vil gå på kompromis med sommerlivet.

Ejendommen er løbende moderniseret og fremstår både indbydende og velholdt. Sommerhuset gennemgik en omfattende modernisering i 2016/2017, og i 2023 blev tagets rygning udskiftet. Boligen er dermed velholdt og klar til at danne rammen om mange års ferieoplevelser. Samtidig opleves huset usædvanligt rummeligt med en imponerende loftshøjde, som er markant højere end man normalt ser i denne type boliger.

Husets hjerte er det lyse opholdsrum med køkken i åben forbindelse til stuen, hvor familien kan samles efter en dag ved vandet. Herfra er der nem adgang til terrassemiljøerne, hvor naturen og den fredelige beliggenhed kan nydes fra morgen til aften.

Boligen rummer to gode soveværelser med i alt fem sovepladser. Hertil kommer hele to annekser, som giver masser af ekstra plads til familie og gæster. Annekserne rummer sovepladser til 6-8 personer, og de mange overnatningsmuligheder gør ejendommen ideel til de store familieferier eller hyggelige weekender med venner.

Udelivet er i en klasse for sig. Her finder du både et lækkert udekøkken og en udendørs bruser med både koldt og varmt vand – begge med en fantastisk udsigt over havet. Det skaber de perfekte rammer for lange sommerdage, hvor livet leves udendørs fra morgen til aften.

Grunden er noget helt særligt. Her finder du en privat rødgrus-tennisbane, anlagt i 2020 i samarbejde med Danmarks førende specialister inden for etablering af tennisbaner. Banen er udstyret med elektrisk vandingsanlæg, og som en sjov bonusinfo, skulle den være én af blot fem grusbaner i Danmark med havudsigt.

Fra grunden er der sti med direkte adgang til stranden, så en morgendukkert eller en aftentur langs vandet altid er få skridt væk. Er du til livet på vandet, får du desuden eget slæbested med elektrisk spil, som gør det let at sætte båden i vandet og tage på tur.

Beliggenheden i Nordenhuse er i sig selv noget helt særligt. Området er kendt for sin fred og ro, hvor sommerhusene ofte går i arv gennem generationer, og hvor offentlig adgang til strandene stort set ikke findes. Samtidig er Nordenhuse det eneste sted på denne kyststrækning med skønne sandstrande i begge retninger. Her kan du gå eller løbe lange ture langs vandet – mod syd gennem det åbne landskab og campingområdet, og mod nord til den smukke Præsteskov. En sjælden kombination af naturoplevelser, privatliv og kystliv.

Her får du kort sagt en sjældent udbudt fritidsejendom, hvor eksklusive faciliteter, en fantastisk beliggenhed og moderne komfort skaber de perfekte rammer om livet ved kysten.

Økonomi
Pris
8.995.000 kr.
Udbetaling
450.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
49.896 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
39.513 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.442 kr.
Mads Packness
Indehaver, Ejendomsmægler MDE