logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Åbent hus med tilmelding - Tirsdag 16. juni 08.00 - 15.00

Tværgyden 4A, 5550 Langeskov

To boliger, masser af muligheder og naturen lige udenfor døren

TILMELD DIG ÅBENT HUS - HUSK AT ANGIV HVORNÅR DU ØNSKER AT ANKOMME 

På Tværgade 4A og 4B får I en ejendom, som sjældent kommer på markedet. Her får I nemlig ikke blot én bolig, men to selvstændige boligenheder på samme ejendom, omgivet af naturskønne omgivelser og placeret på en stor grund på cirka én tønde land. En oplagt mulighed for flere generationer under samme tag, familier med behov for ekstra plads, kombination af egen bolig og udlejning eller måske den selvstændige, der drømmer om at bo og arbejde samme sted.

Ejendommen er opført i 1937 og består af to boliger med hver deres identitet og anvendelsesmuligheder. Tværgade 4A rummer 144 velindrettede boligkvadratmeter og fremstår i pæn stand. Boligen har gennem tiden primært været anvendt til udlejning og giver derfor gode muligheder for fortsat lejeindtægt eller bolig til familiemedlemmer.

Tværgade 4B rummer hele 238 boligkvadratmeter og fremstår særdeles flot moderniseret. Her er der investeret i både komfort og kvalitet med blandt andet gulvvarme, flotte gulve, nyere køkken, badeværelser, tag og vinduer. Resultatet er en moderne og indbydende bolig, hvor den oprindelige charme er bevaret samtidig med, at boligen lever op til nutidens krav og ønsker.

Begge boliger har deres egne haver, hvilket giver en naturlig opdeling og mulighed for privatliv, selv når flere generationer eller familier deler ejendommen.

Til ejendommen hører desuden en ældre staldbygning, hvor en istandsættelse allerede er påbegyndt med blandt andet opsætning af Troldtekt-lofter. Bygningen rummer et væld af muligheder og kan eksempelvis anvendes som værksted, hobbyrum, atelier, motionsrum, gildesal, hjemmekontor, showroom eller måske et fremtidigt aktivitets- og opholdsrum for hele familien.

Det er dog omgivelserne, der for alvor gør ejendommen til noget særligt. Den store naturgrund skaber en helt unik følelse af fred, frihed og idyl. Her kan I nyde udsigten til grønne omgivelser, fuglesang og årstidernes skiften, mens børnene har masser af plads til leg, og de voksne kan finde ro langt væk fra hverdagens travlhed.

Selvom beliggenheden føles ugeneret og landlig, er der kun kort afstand til Langeskov. Byen nås nemt på cykel og tilbyder et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter, skole, institutioner, apotek og togstation med gode forbindelser til både Odense og Sjælland. Samtidig er motorvejsnettet inden for få minutters kørsel, hvilket gør pendlerlivet både nemt og fleksibelt.

Tværgade 4A og 4B er kort sagt en ejendom for jer, der søger plads, frihed og muligheder i naturskønne omgivelser – uden at gå på kompromis med nærheden til hverdagens nødvendigheder.

Økonomi
Pris
3.595.000 kr.
Udbetaling
180.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
19.543 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
15.560 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.257 kr.
Mads Packness
Indehaver, Ejendomsmægler MDE